Stafet o -løb, hygge og afslutning på forårssæsonen.
Torsdag – den 16. juni har vi træningsaften i Sollerup, hvor vi mødes ved bålpladsen – indgang ved Sollerupvej – klokken 17.30. Vi løber stafet O – løb. Bent M. er i gang med baner- og herefter er der hyggeligt samvær omkring bålet, hvor Rita og Olav tryller.
Denne aften er samtidig afslutning på forårssæsonen, fordi torsdagen efter er Skt. Hans Aften.
Træningsudvalget vil gerne opfordre alle til at deltage i denne hyggelige aften.
Caroline havde en drøm om at komme med til VM i sprint-orientering i Danmark om en måned. Hun har arbejdet hårdt med træningen – og det er lykkedes. Tillykke.
Faaborg OK får flere flotte podiepladser ved årets Jysk-Fynske Mesterskaber i sprint Et hold fra klubben på 7 løbere i næsten alle aldre deltog søndag i individuelle sprintløb ved JFM i Bogense. Løbet blev afviklet i flot vejr i en central del af Bogense by. For interesserede var der endog et noget længere følgeløb, også sprint, som vi var et par stykker, der også deltog i.
På podiet blev det til flotte 3 andenpladser og 1 tredjeplads. Her er samtlige løbere, med deres placering (i parantés antal startende i klassen): D18: Amanda Hedemann, 2 (2)D80: Inger Andersen, 2 (4)H16: Aske Hedemann, 5 (5)H21: Peter Hedemann, 6 (8)H70: Erik Ljungdahl, 6 (17)H75: Erik Damgaard, 3 (6)H80: Hans Larsen, 2 (8)
Når vi søndag d.5 juni får alle sjællænderne og andre øst for St. Bælt med ved DM, ligeledes sprint, bliver det spændende at se, hvordan klubben klarer sig. I skrivende stund har 9 fra klubben tilmeldt sig DM samt 2 på åbne baner. Erik Ljungdahl
Kom nu ud af busken, det er ikke længere muligt at lurepasse. Vi mangler fortsat rigtig mange hjælpere til DM Sprint weekenden i starten af juni. F.eks. får vi brug for 60-70 postvagter, så der er skam arbejde nok til alle. Gå ind på Den Fynske Tilmelding på http://www.fynsksprintcup.dk/o-fyn…/listkalender.asp… Tilmeld dig hellere i dag end i morgen.
Vh. og på forhånd tak, Claes, Odense Orienteringsklub
Så er det blevet forår, og vi har haft træning torsdag eftermiddag i næsten en måned nu.
Næste torsdag den 31. marts bliver træningen næsten nostalgisk. Vi starter klokken 17.00 ved klubhuset, Odensevej 150, Faaborg. Rutinerede kræfter har sørget for et par hurtige baner rundt på Gåsebjerg Sand. Kortene bliver trykt og udleveret på dagen, og der er tidtagning!
Efter træning er der spisning klokken 19.00 i klubhuset. Tilmelding til spisningen til hanserik58@gmail.comgerne senest mandag aften den 28. marts. Vel mødt.
Kom og vær med til noget sjovt. Faaborg OK inviterer til en sen og god forårs-eftermiddag. To forskellige terræner og to forskellige kortstørrelser i ét og samme løb. Spændende udfordringer afpasset den enkelte banes sværhedsgrad. Derved er der noget for alle .
Mødestedet er p-plads ved Prices Have Centeret. Start mellem kl 16 og 18
Kom til træningsløb i Pipstorn på torsdag mellem kl.16 og 18. Du skal printe dit kort med bane selv her fra hjemmesiden.
For at det bliver sværere for dem som kender Pipstorn, har jeg fjernet alle veje og stier på kortet på de 2 svære baner. Men der er også mulighed for traditionelle baner.