Tirsdagsholdet

Tirsdagsholdet.   

 

Tirsdagsholdet er en afdeling af FOK, Faaborg Orienterings Klub, hvor vi er passive medlemmer. De første 3 gange er gratis. Kontingentet er 225 kr. om året, som betales i februar.

Vi går tur i Svanninge Bjerge og Bakker hver tirsdag kl. 9.30 – 10.30. Vi er ca. 80 medlemmer, og vi går i ca. 6 grupper med hver sin anfører/gruppeleder. Nogle grupper går ca. 5 km., andre ca. 4 km., og atter andre 3 km./t. eller mindre. Man kan begynde i en gruppe, hvor man går langsomt, og senere tilslutte sig en gruppe, hvor man går hurtigere. Man kan begynde i en hurtig gruppe, hvis man er vant til at gå ca. 5 km./t. Har man en periode, hvor en eller anden skavank eller smerte gør, at man går langsommere end sædvanligt, kan man gå i en langsom gruppe, indtil man kan gå hurtigere igen. Vi passer på hinanden i grupperne, d.v.s., at man aldrig går alene.

Efter gåturen samles vi kl. 10.30 i klubhuset “Gåsebjergsand” til en kop kaffe eller te, et rundstykke og en lille én til halsen, hvortil man betaler 15 kr. pr. gang. Er man forhindret i at komme, mailer man til Annalise Pedersen på  frupost@live.dk  eller ringer til hende på tlf. 62681350 eller 30291350 senest kl. 7.45, gerne dagen før. Vi synger  fødselsdagssange for fødselarer og 4 andre sange. Når man har fødselsdag, medbringer man en morgenbitter. Til medlemmers runde fødselsdage, hvor holdet giver en gave. Betalingen er indregnet i betalingen for den daglige kaffe .. Da vi er dejligt mange hver tirsdag, finder man en ledig plads ved at spørge, om de tomme pladser er ledige.

4 gange om året på tirsdage har vi festlige arrangementer:

I april holder vi fødselsdagsfest for klubben, som blev stiftet i 1996.

I august tager vi på udflugt til et interessant område eller seværdighed, hvor der er gode muligheder for korte og lange gåture. Ofte spiser vi frokost på en restaurant nær udflugtsmålet.

I oktober holder vi høstfrokost, og i december julefrokost.

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte én af os i festudvalget:

Eva Bæk, evjobaek@gmail.com   61681382,

Kirsten Larsen, kirla@mail.dk   51971535  eller

Minna Andersen, minna.andersen@gmail.com   30261858.

Faaborg, dec. 2016.

Motion for hjerne og hjerte