Resultater fra 08/04-18
Divisionsmatch bane resultat (1)
Nu kan du se instruktion og startlister til på søndag
Resultater fra 08/04-18
Divisionsmatch bane resultat (1)
Nu kan du se instruktion og startlister til på søndag
SeniorService underviser igen Øhavsskolens tre 5’te klasser.
Onsdag d. 4. april genoptager SeniorService sin undervisning for 65-70 elever fra Øhavsskolen Uglen. Over de kommende 7 onsdage vil de tre klasser i forlængelse af hinanden blive undervist i O-løb. Emma Klingenberg vil besøge klasserne en af dagene og lære fra sig på sin egen fængslende måde. Et ‘pust’ fra en verdensmester og super rollemodel, som vi er meget glade for.
Emnerne kredser – ud over repetition af det indlærte fra efteråret – meget om at indlære kortlæsning og signaturer, bl.a. små sprintbaner på skolen, signaturbaner på skolen (grøn/gul/sort/brun), signaturbaner i skoven, linjeløb m signaturer, signaturer og kurver.
Klasserne undervises i 1½ time hver, og de i alt ca. 6 timer hver onsdag med start ca. kl.8 foregår de første to onsdage hjemme på skolens arealer, derefter to onsdage i Pipstorn Skov og endelig de sidste tre ved klubhuset (Gåsebjergsand/Svanninge Bakker).
En ‘styregruppe’ på 3 personer står for program-udarbejdelse og igangsætning, mens resten er med til al det praktiske rundt om træningen og O-løbene, bl.a. brikker, kompasser, tidtagning samt den opfølgende snak “hvordan gik det?”.
Målet er udbredelse af interessen for O-løb på overordnet plan, og mere konkret at børnene lærer at kunne finde rundt v.hj.a. kort og kompas, ligesom de under aktiv udfoldelse kommer tættere på naturen.