Samlet, dansk sejr til World Cup

RSTX362055-2441-800-600-100
Billede fra arrangørs hjemmeside

Der var i weekenden lagt op til en spændende afslutning til Sprint Stafet-finalen i World Cup’en. Finalen blev afholdt i Schweiz i alpebyen Arosa. Inden weekenden førte Danmark den samlede World Cup i disciplinen Sprint Stafet, som til de tidligere afdelinger var blevet løbet af Maja Alm, Søren Bobach og klubbens Tue Lassen og Emma Klingenberg.

Idet af Emma Klingenberg ikke havde mulighed for at stille op grundet skade, så afløste Cecilie Klysner og løb en fantastisk første tur med kun en lille fejl til sidst.
Hun skiftede til Tue Lassen kun 32 sekunder efter det schweiziske hold. Under anden turen sættes der to pladser, og Tue skifter til Søren Bobach lidt over to minutter efter det stadig førende schweiziske hold. Maja Alm bliver sendt  ud som nummer ti og henter undervejs fire placeringer, og dermed ender Danmark med en 6. plads til den pågældende afdeling.

Der blev dermed netop skrabet World Cup-points nok sammen til at Danmark førte i det samlede klassement, hvilket er en stor præstation, som der ikke er sket for Danmark siden 1998, hvor Danmark ligeså sluttede øverst på podiet i World Cup-sammenhæng.

Det samlede resultat for Sprint Stafetten i World Cup’en blev:

1. Danmark: 225 point
2. Schweiz: 210 point
3. Sverige: 205 point

Emma Klingenberg deltog som sagt ikke i den sidste afdeling, men hun formåede alligevel i høj grad at bidrage til finalen i World Cup’en set med danske øjne, idet hun var gæstekommentator på TV2 Sport, som der dækkede finalen. Her udførte Emma et ekseptionelt godt stykke arbejde, hvor hun med sin ekspertviden gav seerne den optimale indsigt og oplevelse af orienteringsløb på dansk tv.
Emma har mange år tilbage på landsholdet og i elitemiljøet, men når hun en dag trækker sig tilbage fra denne del af sporten, så er der ingen tvivl om, at hun vil kunne blive booket som kommentator endnu engang.