Find vej-dagen 30 april

findveji-logoFind Vej dag” lørdag d. 30. april
 
Klubben afvikler igen i år Find Vej dag. Der bliver åbent for start mellem kl. 13 og 14. Stævnepladsen bliver som sidste år på plænen ved Gymnasiet. Vi forventer at en hel del borgere, familier, unge, gamle, børn – ja, en herlig broget skare vil lægge vejen forbi vort arrangement den dag. Og prøve kræfter med en passende bane. Med eller uden barnevogn og vovse.
 
Du må gerne allerede nu sætte X i kalenderen. Der er brug for alle fra klubben den dag. De fleste til at tage imod de forventede mange gæster og vise dem, hvordan man håndterer et kort med en bane, og hvordan man finder vej. Netop når vi er mange om det, kan vi nemmere styre en familie eller lille gruppe hver. Herudover bliver der brug for lidt anden hjælp til forskellige funktioner på pladsen, så det hele glider lettere. Dagen plejer – selv sidste år med megen regn – at være rigtig hyggelig, og mon ikke der også bliver et stykke kage og saft eller kaffe undervejs til alle igen i år. 
En lille projektgruppe står bag arrangementet, sørger for forarbejdet og holder styr på alle trådene – og materialer. Så bare du møder op en halv times tid før kl.13 til den tid, så går det hele meget nemt. 
 
Klubben får fra Orienteringsforbundet (DOF) snart en mængde fysiske materialer, bl.a. flyers og plakater til at dele ud på forhånd. Også hertil er din hjælp værdifuld; og så er det noget, man kan gøre i ugerne op mod arrangementet – have en lille stak flyers til løbende uddeling. Sætte et par plakater op. 
Der er også noget elektronisk på vej til klubbens Facebook-side.
 
Vel mødt sidste lørdag i april,
hilsen fra
klubbens projektgruppe for Find Vej dagen

Påske-fællesspisning

Fællesspisning i forbindelse med Påskeløb
Vi inviterer til klubfællesspisning, når Påskeløbene er vel overstået lørdag d. 26. marts
Det foregår hos Søren og Ethna på Prinsevej 55, 5610 Ebberup
Maden er bestilt til kl. 18.00

Pris:
       0 – 10 år gratis
     11 – 16 år 60 kr.
     17 – 90 år 120 kr.

I kan komme direkte fra skoven eller hjemmefra, som det passer jer.

Tilmelding via O-Service senest d. 10. marts, hvor i noterer i besked til eget klub, om I deltager i fællesspisning.

Vi glæder os til at se jer

Hilsen Søren og Ethna