Midsommerstafet

Stafet o -løb, hygge og afslutning på forårssæsonen.

Torsdag – den 16. juni har vi træningsaften i Sollerup, hvor vi mødes ved bålpladsen – indgang ved Sollerupvej – klokken 17.30.
Vi løber stafet O – løb. Bent M. er i gang med baner-  og herefter er der hyggeligt samvær omkring bålet, hvor Rita og Olav tryller.

Denne aften er samtidig afslutning på forårssæsonen, fordi torsdagen efter er Skt. Hans Aften.

Træningsudvalget vil gerne opfordre alle til at deltage i denne hyggelige aften.

Jysk Fynske mesterskaber i Sprint-orientering

Faaborg OK får flere flotte podiepladser ved årets Jysk-Fynske Mesterskaber i sprint
Et hold fra klubben på 7 løbere i næsten alle aldre deltog søndag i individuelle sprintløb ved JFM i Bogense. Løbet blev afviklet i flot vejr i en central del af Bogense by. For interesserede var der endog et noget længere følgeløb, også sprint, som vi var et par stykker, der også deltog i.

På podiet blev det til flotte 3 andenpladser og 1 tredjeplads. Her er samtlige løbere, med deres placering (i parantés antal startende i klassen):
D18: Amanda Hedemann, 2 (2)D80: Inger Andersen, 2 (4)H16: Aske Hedemann, 5 (5)H21: Peter Hedemann, 6 (8)H70: Erik Ljungdahl, 6 (17)H75: Erik Damgaard, 3 (6)H80: Hans Larsen, 2 (8)

Peter, Amanda og Aske Erik L., Erik D., Inger og Hans

Når vi søndag d.5 juni får alle sjællænderne og andre øst for St. Bælt med ved DM, ligeledes sprint, bliver det spændende at se, hvordan klubben klarer sig. I skrivende stund har 9 fra klubben tilmeldt sig DM samt 2 på åbne baner.
Erik Ljungdahl