Findvej dagen 27 april

Kom og prøv sjov motion i det fri
Skal du eller familien lidt mere ud sammen? Nu har du/I chancen, når Faaborg Orienteringsklub slår dørene op for nysgerrige, natur- og motionsglade børn og voksne, som er klar til at prøve kræfter med en ny udfordring.

Frisk luft, bevægelse, naturoplevelser og en udfordring til hovedet er ingredienserne i orienteringsløb. Når I skal finde vej gennem skoven eller byen gælder det om undervejs at finde de rigtige poster i den rigtige rækkefølge. Det er nærmest som en skattejagt!

I Faaborg Orienteringsklub står vi klar til at tage imod jer lørdag 27. april kl. 10.00-12.00, når vi inviterer til Find Vej Dagen 2024. Vi giver en introduktion til, hvordan I læser kortet. Om I løber eller går, er ikke afgørende. Men I skal have praktisk tøj og fodtøj på.

Mødestedet er P-pladsen ved Restaurant Skovlyst Odensevej 169, 5600 Faaborg (ved toiletbygningen) lørdag 27. april kl. 10.00-12.00. Deltagelse er gratis.

Skulle I blive bidt af sporten, har vi normalt træning torsdag aften i sommerhalvåret, hvor I selvfølgelig også er meget velkomne!

For mere information, besøg www.faaborgok.dk
Kontaktinfo: Søren Klingenberg, ethna.soeren@gmail.com, tlf 61 26 60 52