Træning 14 maj

Post 134

Træning den 14. maj i Svanninge bakker

Næste træning er torsdag den 14. maj. Mødested: klubhuset, Odensevej 150, 5600 Faaborg.

Træningen vil foregå som individuel træning med god afstand. Selvom vi er ved klubhuset, vil det ikke være muligt at gøre brug af husets faciliteter.

Baner og kort er klar kl. 16.30 og vi opfordrer jer til at komme pænt fordelt i hele tidsrummet mellem 16:30 til 18:30. Der udleveres kort ved start. Der er ingen tidtagning, men du skal melde dig ved start og mål.

Træning 7 maj

Næste træning er torsdag den 7. maj, og det foregår i Sollerup Skov. Mødested og kantparkering på Sollerupvej. Det er individuel tilpasset træningsløb.
Baner og kort er klar kl. 16.30 og vi opfordrer jer til at komme pænt fordelt i hele tidsrummet mellem 16:30 til 18:30. Der udleveres  kort ved start. Der er ingen tidtagning, men du skal melde dig ved start og mål.

Træningsløb på torsdag 30/04

Endelig kan vi komme ud og finde vej igen, men vi følger DOF’s retningslinjer.

Mødested ved Gymnasiet, Sundvejen 42 . Peter og Anja har lavet baner. Der vil være klar til start kl 16.30 og vi opfordrer til at I kommer pænt fordelt i hele tidsrummet mellem 16:30 til 18:30. Der udleveres  kort ved start .

Der er ikke elektronisk tidstagning, du skal registrere dig ved start og mål. Derefter kører du hjem.

Nyt om Træningsløb

Nyt om træningen i forhold til Corona.

Der er nu kommet nye retningslinjer fra DOF omkring åbning for tilpassede træningsløb.

Det betyder at vi vil afholde træning igen. Vi starter den 30. april. Der kommer mail ud til alle medlemmer med tid og sted. Vi vil gennemføre træningen efter den model som kan ses på https://do-f.dk/  “Åbning for tilpassede træningsløb”
Træningsudvalget arbejder lige nu på at få tilpasset træningsplanen for maj måned. Vi informerer senere.
Træningsudvalget

Status

Situationen omkring Corona.

Træningsudvalget har holdt video-møde for at drøfte situationen under Corona krisen.

Udvalget har besluttet fortsat at indstille al fælles løb og træning. Indtil videre indtil den 10. maj.

Vi vil fortsat opfordre til at benytte Findveji systemet med faste poster.

God påske til alle.

Træningsudvalget 

Aflysning

Divisionsmatch i Holstenshuus den 5. april 2020

På grund af den dramatiske udvikling af Corona virus smitte er divisionsmatchen i Holstenshuus d. 5. april 2020 aflyst.

Jeg glæder mig til at inviterer jer i skoven igen, når vi vender tilbage til normale tilstande.

Med venlig hilsen

Ethna Cavanagh

Stævneleder

Motion for hjerne og hjerte