Kategoriarkiv: Nyheder
Resultater fra Etape 1
Faaborg 3-dages Etape 1 i Svanninge Bjerge
Torsdag d. 15/8. Alle interesserede er velkomne til at komme ud og prøve at finde vej i skoven. Start tid mellem 17 og 18. Mødested ved Høbbet på hovedvej 8 mod Nyborg.
Vi ses i skoven.
Sæsonstart efterår 2019
DM Nat 2019
Vejret var mildt og stille, stævnepladsen i den gamle flotte ladebygning summede af liv, fakkelalleerne til start og mål lyste op i natten, alt det elektroniske (postenheder, beregning, resultatformidling, speakning mm) spillede, der var ros til kort og baner, pandelamper og poster på sidste del af banerne spejlede sig i slotssøen, suppen var varm og god, der var ingen tilskadekomne så førstehjælp forblev arbejdsløs, stævnekontoret have ikke meget at lave for der var ingen klager,
…….. Og så blev Caroline Danmarksmester.
DM Nat
Se indbydelsen til DM Nat 2019 http://dmnat2019.9net.dk/
Julemarch og vintertræning
Kære medlemmer i Faaborg OK.
Så er 2018 snart ved at være slut, og vi slutter et aktivt år med julemarchen anden juledag, den 26. december kl. 10.00. Mødested er Dronningeudsigten, Stenlund, Håstrup. Olav Christoffersen fører an.
Straks efter nytår er der orienteringsløb igen 🙂
Samarbejdet omkring træningsløbene i januar og februar måneder mellem Svendborg OK, Odense OK og vores klub fortsætter igen i år.
Det giver mulighed for at se nye skove og terræner, samt møde løberne fra de andre klubber. Løbene foregår 8 lørdage, ligesom der er natløb/aftenløb 3 torsdage. Faaborg OK arrangerer 3 af lørdagsløbene og 1 af natløbene.
Løbene kaldes Vintercup, så der er mulighed for at dyste med andre løbere hvis man er til det, men det er ligeså meget en mulighed for at øve sin orientering i nye skove
Hvornår foregår disse træningsløb?
Jo– Hele serien af træningsløb kan ses på en fin ny oprettet hjemmeside http://vintercup.
Har du ikke været til et af disse løb før, og ønsker lidt hjælp med tilmelding, måske en at følges med, ja så kan du kontakte en fra bestyrelsen i Faaborg OK eller undertegnede. Så finder vi ud af at hjælpe.
Du finder kontaktoplysninger under BESTYRELSEN på vores hjemmeside.
Fra træningsudvalget skal lyde en opfordring til at bakke op om disse træningsløb..
I februar sender vi en ny kalender ud med træning fra marts og fremefter.
Alle ønskes en glædelig jul og et godt nytår.
På udvalgets vegne
Hans Erik Larsen
tlf 20624630
Studiekreds i banelægning
Faaborg 26. september 2018
Har du lyst til at lære mere om…
Kvalitets-elementer i svær orientering
– vil du være med i en åben studiekreds?
Klubben råder over et lærings-materiale, der retter sig mod erfarne orienteringsløbere og banelæggere, samt mindre erfarne, som godt vil lære mere om banelægning. Hvilke kvalitets-elementer indeholder en god svær bane? Og som sidegevinst: Lær noget om at finde den optimale vej på en bane og mellem to poster, dvs. også når du selv er ude på O-løb.
Har du lyst til at være med i en kreds af medlemmer, som bruger 3 gange på at gennemgå og drøfte vigtige elementer ved O-løb og banelægning?
Formen vil blive: (lidt) læsning, samtale, kort- og bane-demonstration ved PC’er og lyskanon, drøftelser og snak over spørgsmål i materialet. Materialet udleveres til tilmeldte – det er naturligvis gratis at deltage. I princippet er alle velkomne, som godt vil lære noget om vejvalg, fin- og grov-orientering, postplacering osv.
Studiekreds-arbejdet vil foregå som – enten
a) 3 gange i forlængelse af vores egne lørdags-træningsløb: 20. oktober, 17. november og 8. december.
– eller b) som 3 selvstændige onsdagsmøder fra kl. 19:00: 31. oktober, 14. november og 28. november.
Det vil ske i klubhuset.
– interesseret? – Så send en mail til mig på erlj@outlook.com og fortæl, om du helst vil a eller helst vil b, eller du kan begge muligheder.
Ud fra tilbagemeldingen fra interesserede vælges a eller b (i bedste fald begge muligheder, dvs. 2 hold).
Jeg samler tilkendegivelser frem til onsdag d. 10. oktober, hvorefter konklusion udsendes.
Mange O-hilsener
Erik Ljungdahl
evt. mob: 3022 3095