Træningsløb mar-maj 2020

Den nye trænings- og løbsplan for foråret 2020 er klar. Nu er kort og kompas fundet frem igen efter pausen sidst i december. Træningsløbene i Vinter – og Natcup er godt i gang. Sidste år ved denne tid var skovene relativt tørre – det kan man ikke sige de er i år. Er der grøft og mose på kortet, ja så giver det våde sko 🙂

Den nye træningsplan gælder for marts – maj 2020, og som sædvanligt er der tilføjet datoer for andre løb som kan have jeres interesse. Der er både de lokale fynske løb og enkelte løb andre steder i landet. Der er rige muligheder for at få “Motion for hjerne og hjerte” som der står øverst her på hjemmesiden. Blandt de mange tilbud vil vi gerne fremhæve enkelte:

  • Faaborg OK afholder den 29. februar et nyt løb – Fynsk Vinterlang. Se invitationen her på siden. De af jer der ikke skal hjælpe med afvikling af arrangementet opfordres til at deltage.
  • Søndag den 5. april afholder vi Divisionsmatch. Her bliver der brug for en hjælpende hånd, da det er et stort arrangement. Stævneleder er Ethna Cavanagh, Kontakt hende gerne hvis du kan hjælpe.
  • Klubben arrangerer igen i år klubtur til Påskeløbet i april på Rømø. Se invitationen her på hjemmesiden. Det bliver hyggeligt.
  • Den 19. april skal vi alle løbe orienteringsløb, for da skal Faaborg OK løbe Divisionsmatch I Krengerup. Sæt allerede nu kryds i kalenderen. Der bliver brug for alle klubbens medlemmer til at samle point.
  • Formiddagen d. 18. april kan vi varme op hos Familien Hedemann på Haastrup Bjergvej

til sidst en ændring til vintercup den 22. februar, hvor skoven er ændret til Halling Skov. Se mere på linket øverst her “Vintercup 2020″Vel mødt til de mange gode arrangementer. På vegne af træningsudvalget Hans Erik Larsen tlf 20624630

Se Træningsplan her

Lis Knudsen er død

Lis døde i dag efter lang tids sygdom. Vi har mistet en af vores ældste medlemmer, da Lis har været med fra klubbens start. Hun har i klubbens start været løbstilmelder og korttegner (rentegning med tuschpenne og rasterpapir) og i alle årene været revisor på de årlige regnskaber. Lis var en af vores flittigste deltagere i løb overalt i Danmark og mange andre lande. Lis var også en af vores flittigste medaljetagere til JFM’er og DM’er gennem de seneste 40 år.

Æret være Lis’ minde .

DM Sprint 2015

Vintertræningsløb jan-feb 2020


Det nye år 2020 starter med træning rundt omkring på Fyn

Samarbejdet omkring træningsløbene i januar og februar måneder mellem Svendborg OK, Odense OK og vores klub fortsætter igen i 2020.

Det giver mulighed for at prøve andre skove og terræner. Løbene foregår på 7 lørdage, ligesom der er natløb/aftenløb 3 torsdage. Faaborg OK arrangerer i år 2 af lørdagsløbene og 1 af natløbene. 

Løbene kaldes Vintercup, så der er mulighed for at dyste med andre løbere om æren hvis man er til det, men det er ligeså meget en mulighed for at træne sin orientering i andre skove.

Hele serien af træningsløb kan ses på hjemmesiden http://vintercup.9net.dk/  Her er der invitation, en kalender, og der er link til http://www.fynsksprintcup.dk/o-fyn.svok.dk/  hvor man kan tilmelde sig.

Der er også mulighed for blot at møde op på dagen, men så kan udvalget af baner være begrænset. Vi opfordrer derfor til forhåndstilmelding.

Har du ikke været til et af disse løb før, og ønsker lidt hjælp med tilmelding, måske en at følges med, så kan du kontakte en fra bestyrelsen i Faaborg OK eller undertegnede. Så finder vi ud af at hjælpe.

Du finder kontaktoplysninger under BESTYRELSEN på vores hjemmeside.

Fra træningsudvalget skal lyde en opfordring til at bakke op om disse træningsløb..

På udvalgets vegne

Hans Erik Larsen

Motion for hjerne og hjerte